Peter Panda (0-12 år)

Historien om Panda Peter

For to år siden kom en lille pandabjørn til verden i en kinesisk regnskov. Den lille pandabjørn boede alene med sin mor og hver dag, når pandabjørnen vågnede, tog han og hans mor ned til floden for at tage deres morgensvømmetur og lege og plaske i vandet. En pandabjørn spiser rigtig meget bambus, og de brugte det meste af dagen på at gnaske bambus i sig. Alt var godt og trygt for denne lille pandabjørn… Men så en dag skete der noget…
Der kom nogle fremmede mænd, som begyndte at fælde træerne i regnskoven, og der blev mindre og mindre bambus til den lille pandabjørn og dens mor. Den lille pandabjørn var nu fyldt 1½ år, og som dagene gik, blev det mere og mere svært at finde mad til den lille familie. Pandabjørnens mor syntes derfor, at nu var tiden inde til, at han skulle ud og se den store verden på egen hånd. En dag så han en flok mennesker som var på udflugt i regnskoven.
Der var også en lille pige med, og pandabjørnen synes hun så sød ud. Pandabjørnen havde aldrig set mennesker før, og da pandabjørnen var meget eventyrlysten, fulgte han efter menneskeflokken. Menneskeflokken standsede for at spise frokost, og børnene legede og klatrede i træerne. Pandabjørnen synes det så rigtig sjovt ud! Han ville gerne være med til at lege med børnene og især den søde lille pige, og da flokken skulle til at gå, hoppede pandabjørnen op i pigens rygsæk. ”Hvornår mon vi stopper igen så vi kan komme til at lege”, tænkte pandabjørnen.

Men menneskeflokken stoppede ikke før de ankom til deres hotel. Den lille pige blev forskrækket da hun så pandabjørnen, men hun synes den var nuttet og ville gerne have den med hjem. Det vidste hun selvfølgelig godt, at hun ikke måtte for sin far.
Så pigen gemte pandabjørnen i sit skab på hotellet, indtil de skulle hjem. Hver aften, når forældrene ikke var på hotelværelset, legede den lille pige og pandabjørnen sammen – det var rigtig hyggeligt. Pandabjørnen elskede at lege med pigen og ville ønske, at han kunne komme med hende hjem. Dette ønske blev heldigvis opfyldt, da pigen tog ham med hjem i flyet til Danmark – puh hvor var der koldt i Danmark! Men pandabjørnen var ligeglad, for nu kunne han lege med pigen hver dag.

Da faderen fandt ud af, at pigen havde taget pandabjørnen med hjem, blev han først lidt sur og gnaven, men han synes egentlig også, at pandabjørnen var ret sød og nuttet. Så fik faderen en idé – i Dronninglund Sparekasse, hvor faderen arbejdede, manglede de en ny maskot. Han tog derfor pandabjørnen med på arbejde den næste dag. I Sparekassen blev de helt vilde med ham, fordi han var så sød, og han blev spurgt om han ikke ville hjælpe alle de søde børn, der besøger Sparekassen med at passe på deres sparepenge og det vil pandabjørnen gerne.