Målsætning

Idegrundlag & målsætning
Dronninglund Sparekasse i dag - målsætning og politik

Dronninglund Sparekasse er et topmoderne pengeinstitut, der værdsætter de nære værdier. Derfor er vores pay-off – vi er her for dig. Vores mission i Dronninglund Sparekasse er, at vi yder kunderne en personlig service ved at engagere os i deres hverdag og dermed tilbyde dem individuelle finansielle løsninger.

Vores vision opstiller mål og ledestjerner for Dronninglund Sparekasse:

  • Vi skal vinde markedsandele lokalt og regionalt.
  • Vi vil være den mest attraktive samarbejdspartner for kunderne i vores virkeområde.
  • Vi vil være det mest effektive og konkurrencedygtige pengeinstitut i vores virkeområde.

Vi findes rundt i Brønderslev kommune med hovedkontor i Dronninglund og filialer i Hjallerup og Brønderslev. Uden for kommunen har vi etableret os i Sæby, Frederikshavn, Aalborg og på Læsø. Det er vores overbevisning, at personlig service og vores GRATIS ydelser kan bruges af mange. Derfor har vi spredt os i det meste af Østvendsyssel. Især i Aalborg og Frederikshavn betjener vi mange kunder, der er flyttet fra Brønderslev kommune for at uddanne sig. Selvom vi har faste åbningstider i alle vores afdelinger, aftaler vi gerne møder med kunderne udenfor den normale åbningstid. Vi skal være der, når kunderne vil tale med os.

Som et aktivt og dynamisk pengeinstitut giver sparekassen også oplevelser til sine kunder. Garanterne kommer til en af de årlige garantmøder med regnskabsberetning, prisuddeling, middag og dans og musik.

Sparekassen er en forretning, der skal drives professionelt, og vores alternative tiltag skal ses som en måde at sælge sparekassen på. Vi tror på at folk, der har haft gode oplevelser med sparekassen også sender sparekassen venlige tanker den dag de bliver utilfredse med deres nuværende pengeinstitut, og derfor vil det være sparekassen de tænker på som det første alternativ.

Det er en anderledes måde at drive forretning på, men da vi ikke kan differentiere os særligt på produkterne, gør vi det på oplevelserne, medarbejderne, gebyrerne, rentesatserne og servicen. Vores kunder er nemlig alle sammen nummer 1.

Det gør en stor forskel om man er et nummer eller man er nummer ét...