Krav til PC

For at kunne bruge Netbank skal din PC opfylde følgende krav:

Minimumskrav:
- Adgang til internettet (bredbånd anbefales)
- JavaScript aktiveret
- Cookies aktiveret
PC:
- Windows 7 eller nyere
- Internet Explorer 10 eller nyere, Firefox (seneste version), eller Google Chrome (seneste version).
MAC:
- Mac OS X 10.12
- Firefox, Safari 10 eller nyere

Øvrige krav:
- Enkelte funktioner, bl.a. Dynamisk Budget, kræver Java, nyeste version kan hentes på følgende hjemmeside: http://www.java.com/ - sørg for at hold Java opdateret!
- For at lave store overførsler skal du have en mobiltelefon med mulighed for modtagelse af SMS
(beløbsgrænsen er variabel og kan ændres til 0,- hvis trusselsbilledet godtgør det)

Du kan tjekke computeren på tjekbank.dk


Vi anbefaler i øvrigt at efterleve følgende gode råd:

  1. Brug et antivirusprogram, der opdateres automatisk og altid er slået til.
  2. Anvend en personlig firewall på computeren.
  3. Installer løbende sikkerhedsopdateringer til dit software.
  4. Slet spam uden at læse det.
  5. Åbn ikke vedhæftede filer og klik ikke på links i mails, medmindre det er en mail og fil, du har ventet.
  6. Indstil sikkerhedsniveauet i din browser, så du altid bliver spurgt, når informationer, filer og programmer overføres til din computer.
  7. Undlad at reagere på uopfordrede mails, hvor du bliver bedt om at indtaste følsomme oplysninger.
  8. Hent ikke programmer fra internettet, medmindre du stoler på web-sitet, du henter det fra.
  9. Anvend kryptering, hvis du installerer trådløst netværk.
  10. Tag løbende sikkerhedskopier af dine filer.
  11. Skift din adgangskode regelmæssigt. Det gør din netbank endnu mere sikker.
    Vælg en kode, som er let at huske for dig, men svær at gætte for andre - se evt. Gode råd om koder herunder..

    Mener du, at din PC er angrebet af virus eller lignende, så undlad at bruge din Netbank.
    Kontakt i stedet dit pengeinstitut. 

Du kan læse mere om hvordan du øger sikkerheden på din PC på siden her: www.opdaterdinpc.dk

Udskiftning af koder
For at opnå størst mulig sikkerhed i din Netbank, bør du skifte din adgangskode med jævne mellemrum. Du udskifter koden ved at vælge skift adgangskode i menuen på log på Netbank siden og herefter følge vejledningen.
OBS: logger du på med NemID, er det koden for NemID'et der bliver ændret, og koden vil så gælde på øvrige sider hvor du bruger samme NemID.

Opbevaring af koder
Skriv ikke koden ned, og fortæl aldrig uvedkommende hvilke koder du benytter.

Dannelse af koder
Lav en kode, som indeholder både tal og bogstaver. Alle tal og bogstaverne a - z og A - Z kan benyttes, og der skelnes mellem store og små bogstaver. Der skal være mindst 6 tegn. Udskift jævnligt koden. Lav en kode, som du let kan huske, men som er svær at gennemskue for andre. Du har også mulighed for at vælge at logge på med en 4 cifret kode, det er mindre sikkert, men der skal stadig bruges nøglekort/nøgleviser ved godkendelse i Netbanken.

Eksempler på gode koder
Hvis du er håndboldinteresseret, kunne en kode f.eks. være
DvgihidHa2008 (Danmark vandt guld i håndbold i det Herrens aar 2008).

Hvis du er glad for din bil, kunne en kode f.eks. være
Jki1TCf2005 (Jeg kører i 1 Toyota Corolla fra 2005).

Hvis skaden er sket
Hvis du har mistanke om, at andre har fået kendskab til din kode, så lav en ny kode. Herefter er det kun dig der kender koderne.

Du kan selvfølgelig også få hjælp ved at henvende dig til Dronninglund Sparekasse.