Gratis Pensionstjek Erhverv

Vi ved godt, at pensionsområdet er et lavinteresseområde, og derfor vil vi gerne hjælpe med at hæve interessen ved at skabe et overblik over dine pensioner og personforsikringer.

Vi tilbyder alle vores kunder, både eksisterende og kommende, et gratis pensionstjek. Det betyder, at hvis du sender os din PensionsInfo-rapport, og evt. en årsopgørelse fra SKAT, vil vi hjælpe dig med at skabe overblik over dine pensionsordninger.

Vi kan skabe overblik over, hvordan du er stillet økonomisk

  • når livet skal i 4. gear
  • hvis du på grund af sygdom ikke længere kan arbejde
  • hvis der er dødsfald i din nærmeste familie

Samtidig kan vi hjælpe med at skabe overblik over dine pensionsordninger, og få samlet dine ordninger, så du ikke har flere end nødvendigt. Derved får du både et bedre overblik og kan måske også spare på omkostningerne.

Du kan læse mere om de forskellige personforsikringer og pensioner her på hjemmesiden, eller du kan kontakte din rådgiver for at få yderligere råd og vejledning.