2/3 af SP-pengene er allerede udbetalt
Dronninglund Sparekasse har allerede udbetalt 2/3 af sparekassens SP-konti. Det svarer til et udbetalt beløb på ca. 30 mill. Alle der har ansøgt om udbetaling af deres SP-midler har fået pengene udbetalt her til ferien.

Sparekassedirektør Villy Sørensen, Dronninglund Sparekasse, udtaler at sparekassen fra start af har afsat ressourcer til at kunderne kunne få deres SP-midler. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning vil vi også meget gerne bidrage til at vores kunder får pengene udbetalt og forhåbentligt bruger dem, så det kommer vores lokale handelsliv til gode. Vi har fuld forståelse for, at vores kunder gerne vil have pengene til deres ferie og derfor besluttede vi i sparekassen at afsætte ekstra ressource således, at kunderne ikke skulle opleve sparekassen som en flaskehals for at kunne få deres penge udbetalt.

Af de 30 mill. som sparekassen har udbetalt er i gennemsnit ca. 40 % gået til skattevæsnet. Sparekassen har stadig små 13 mill. stående på SP-kontiene svarende til ca. 900 konti. Villy Sørensen slutter med at opfodre de af sparekassens kunder, som stadig ikke har fået udbetalt deres SP-midler, om at henvende sig i sparekassen, hvis de vil have deres penge. Sparekassen er nemlig helt ajour med udbetalingerne og derfor kan kunderne forvente korte ekspeditionstider.


 
 Tilbage
 
 
 
 
 
  Hovedafdeling: Slotsgade 42 - 9330 Dronninglund - Tlf. 98 84 17 22 - mail@dronspar.dk